|
For den tidligere strisser Fabio Montale er Solea selve livet Sol og jazz. En solo af melankolske klange, en evig improvisation over fortidens nostalgi og tabte illusioner. Men i Marseille er der ikke plads til solister, byen tillader hverken mislyde eller misforståelser. Og da Babette kommer tilbage lyder det mere som en dødsmesse end en argentinsk tango. I månedsvis har Fabio Montales journal...
|