|
De kunne ikke flytte ånden med, da vi flyttede over i den nye administrationsbygning. Det var noget ganske særligt at være i Rosenbygningen. Når man kom ind i den om morgenen var det som en lise for sjælen. Den store hall, som alle skulle igennem uanset, hvor man skulle hen, var bygningens hjerte. Her stødte man altid ind i folk, der også var på vej. Ned fra øverste etage voksede der lange g...
|