|
Deroppe ved alteret står han. Sort som en af edderkopperne. Sorgens farve i dagens anledning. Og der kommer hun. Lille insekt, der forsigtigt sætter fødderne i kanten af spindelvævet. Får en lille smule klister på den ene vinge, og så er det for sent. På en måde er hun trådt ud af sig selv og svæver et sted oppe under loftet. Herfra ser hun, hvordan han skubber hende mekanisk hen over parketgul...
|