PMime skreg og skreg og blev ved med at skrige, indtil det gik op for hende, at hun ikke anede, hvorfor hun skreg. Så tav hun, lukkede munden med et smæld og åbnede de blå øjne. Omkring hende på gågaden stod flere nysgerrige og stirrede. Ingen af dem kom hen til hende, og Mime gloede vredt tilbage.og PPMime vågner uden hukommelse midt på gaden. Hun aner ikke, hvem hun er, eller hvad der er ...