Det er efterår. Ungdommelig oprørstrang og weltschmerz har overmandet digteren, han er bare atten år og nu indlagt på et gammeldags sindssygehospital. Efter råd fra familiens sygekasselæge. Nu 45 år efter fortæller Simonsen med gru, men også med en sær, renfærdig skønhed, ja, ligefrem med humor, i digt efter digt om den unge mands længsel efter frihedenat komme ud, at blive udskrevet. Han for...