Jomfru Eline snappede efter vejret. Per greb kniven i sit bælte og gjorde front mod den. Det var en ravn. Mindst tre gange så stor som nogen almindelig ravn. De sidste rester af dagslys gjorde det endnu muligt at skelne næbbets krumning, de blåsorte, brusende fjer ved halsen og de enorme kløer. Måske skulle vi lade den i fred, jomfru. Hun svarede ham ikke, men tog et par skridt hen mod fuglen, ...